Til Lise med tak

Med skarphed og vid
sætter du sproget på spid
med saft og kraft
giver du metaforerne magt
med sjov og humor
eliminerer du skoleridtets tumor
med indsigt og fornøjelse
letter du den grammatiske fordøjelse

Som en fisk i vandet
eller en legesyg hund i sandet
vender du op og ned på sproget
men gør det faktisk mindre broget
for med det korte og koncise
bliver sætningerne mere præcise
med det varierede og interessante
siger vi farvel til det bastante
med det enkle og klare
Bryder vi bændelordenes snare

Målet er klart –
du skal ikke være oversmart
nej, din læser skal ha’ det rart
så jeres relation kan tage fart

Tænk på hans ønsker og behov
formuler dig, så han gir dig lov
til at invitere ham ind i din verden
hvor I sammen kan gå på en eventyrlig færden
til fælles glæde og inspiration
og alt sammen, fordi du har lært os at skrive “kanon”!


Digt af Michael Bork, Stabskonsulent.
Master of Management Development
Post Danmark