Formål

Mange er meget nervøse op til eksamen. Så nervøse, at det påvirker deres resultat.

De formår simpelthen ikke at formidle den viden, de har.

Når du er til eksamen, er du formidler. Få en masse tips til, hvordan du gør det bedst. Både til mundtlig og skriftlig eksamen.

Før eksamen

Du får også gode råd om eksamenslæsning. Hvordan disponerer du din tid bedst muligt? Læseferie er et stærkt misvisende udtryk. Lær at fordele din tid mellem lige dele strategi og belønning.

Tænk positivt – mentaltræning

Vi gennemgår nogle enkle øvelser, så du får styr på nerverne. Mentaltræning er en proces, som tager tid. Derfor skal du helst i gang i god tid inden eksamen. Det vil hjælpe dig til at tro på dig selv, lære dig at tænke positivt og øge din koncentrationsevne.

Mundtlig eksamen

Kropssprog er en væsentlig faktor til den mundtlige eksamen. Vi øver ”at være på”, og du får personligt feedback. Hvordan formulerer du dig? Hvordan virker din verbale og non-verbale kommunikation?

Skriftlig eksamen

Formulerer du dig uklart? Har du fokus på det rigtige, det vigtige? Det har afgørende betydning i bedømmelsen af din skriftlige eksamen. Lær at skrive kort, klart og præcist. Med gode eksempler som tydeliggør dit budskab. Og som viser, at du har forstået opgaven.

Det får du også med egne teksteksempler. Send 2-3 korte tekster ca. to uger før kurset, så bliver de gennemgået i plenum, og du får inspiration til forbedringer.